SKORSTENSRENOVERING

SKORSTENSRENOVERING

SKORSTENS-RENOVERING

Skorstensfejer Kasper Kaas

FORING AF SKORSTENE

Isodor støbning

Isodor er et andet produkt end isokern og har den fordel at der ingen samlinger er.

Den er godkendt af boligministeriet, MK-1032 og / 0695.


Udførelsen af støbearbejdet kræver specialudstyr og uddannelse. Arbejdet udføres derfor kun af godkendte montører, og denne type skorstensforing er den bedst egnede til traditionel fast brændsel og oliefyring. Isodorforingen sikrer mod løbesod og kondensvand og giver en bedre brændselsøkonomi.

Denne foring udstøbes i den bestående skorsten og er uden samlinger. Ældre murede skorstene er ofte nedbrudte af løbesod, kondensvand og skorstensbrande.


Den helstøbte skorstensforing støbes i bestående skorsten. Skorstensforingen fremstilles af perlite letbeton, og er helt uden samlinger.

Støbegranaten er central i metoden. Den rummer en vibrationsmotor, der gør det muligt at vibrere og “stampe” letbetonen fast i den gamle skorstens revner og sprækker under den gradvise hævning.


I den glidende støbnings-proces fjernstyrer montøren støbegranaten, der hæves manuelt. Centrering i lysning sker med indstilleligt styr. “Granaten” findes i bla. følgende dimensioner: 10, 13, 16, 18 og 20 cm Ø.


Vibreringsmetoden sikrer en stærk udstøbning af letbetonen og en glat rør-overflade. Den reducerede lysning og den isolerende beton betyder, at røgtemperaturen kan sænkes. Herved opfylder Isodorforingen nutidens krav til brændselsøkonomien.


Under støbning forsynes Isodorforingen med en ny renselem af beton, og der skæres en ny adgangskanal i den nystøbte foring. Til sidst isættes øverst en ståltopplade, der beskytter mod fugt- og frostskader på foringens top, diskret regnhætte kan tilkøbes.


INGEN SAMLINGER I ISODOR STØBNING

Isodor støbning

STÅLFORING

Foring i rustfri stål til skorsten sikrer dig effektivt mod løbesod. Stålforinger er udført i 0,6 mm rustfri/ syrefast stål. De samles via bajonetfatninger som er en del af selve røret.


Løbesod eller kondens i skorstenen kan være ødelæggende og ildelugtende og det kan koste dyrt hvis man ikke stopper det i tide.

Kondens opstår når vanddampen i røgen, køles ned til under cirka 50 grader . Dette sker selvfølgelig på skorstenens koldeste steder, som er ved skorstenens top, og som regel i et koldt uisoleret loftrum.


Kondensen trækker ud i skorstenens fuger og mursten, og opløser den sod som sidder der, som så trækker med ud igennem skorstenens sider. Efter nogen tid kan man se brune og sorte skjolder på skorstenens ydersider og på loftet ved etageadskillelsen.

Man kan selv kontrollere om der er kondens i skorstenen, ved at tage renselemmen af oppe på loftet og med en finger gnide på mursten og fuger indvendigt i skorstenen.


Hovedreglen er:

bliver fingeren våd og sort, og er der sod der virker fedtet er der kondens.

Der kan naturligvis også være andre årsager til en våd skorsten, regnvand, dårligt/utæt murværk i skorstenspiben. Ring til os, hvis du har spørgsmål på dette område.



For at forebygge kondens i skorstenen, kan man nedsænke et rustfrit stål rør, også kaldet en foring, inde i den gamle skorsten. Det vigtigste er at kondensen ledes bort fra skorstenen. 

KONTAKT OS FOR AT HØRE MERE OM FORING AF SKORSTENE

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om skorstensforing, og hvis du ønsker et uforpligtende tilbud. Vi tilbyder naturligvis altid at hjælpe dig med at finde en løsning, der passer til din skorsten.

Få et uforpligtende tilbud
Share by: